Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/mammashouse-privatpasningsordning.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2758 Hvem er jeg? - Mammas House Privat pasningsordning Beder
Hvem er jeg?
Mit navn er Maryam og jeg har været privat børnepasser i 14 år og har passet børn fra både Beder, Malling og Hasle.
Jeg bor i Beder med min mand Rachid og vores tre døtre, Linn på 15 år, Camilia på 23 år og Sophia på 26 år. Min mand og jeg har rødder i Casablanca, men vores børn er født og opvokset her i Beder.
Jeg er uddannet EDB programmør og marketingssælger, men da vi kom til Danmark i 1994 har jeg læst PGU og arbejdet som fast vikar og pædagogmedhjælper i en integreret institution i flere år.
I 2008 valgte jeg at åbne min egen private pasningsordning med godkendelse til 5 børn og har elsket det lige siden.
Min familie elsker børn, og børnene, som jeg passer, elsker at lege og tilbringe tid med dem. Vi er alle meget åbne og kærlige med dem alle. Mit arbejde er en del af min familie, som udvider sig hele tiden. Jeg vægter et tæt samarbejde med alle forældre, så vi på denne måde sikrer os en god kommunikation, og jeg støtter de udviklingstrin og udfordringer, I oplever med jeres barn i hjemmet.